Beboernes dagligdag
Et hverdagsfællesskab
Formålet er for de fleste beboere at opnå udvikling og ro i forhold til psykiske eller fysiske vanskeligheder, der har plaget dem i kortere eller længere dele af deres unge liv. Via en tryg og fast dagligdag kan en vedholdende indsats sættes ind på at bearbejde og behandle de ting, som hver enkelt beboer har at arbejde med.
Dagligdagen er et fællesskab på Glim Refugium, hvor alle deltager og er vigtige for, at opholdet og hver eneste dag bliver gode og indholdsrige dage, der kan bygges videre på.
Et godt sted at bo
Hver beboer har sin egen bolig, og det er naturligt, at man selv sørger for at holde boligen i orden, det vil sige gør boligen ren og pæn og sammen med de øvrige beboere holder de udenomsarealer, der er i forbindelse med boligen. Kniber det med rengøringen hjælper personalet med til guide, hvordan det skal gøres og hvor hyppigt. På denne måde tager vi hensyn til hinanden og får selv oplevelsen af, at Glim Refugium er et rart sted at være.
Uddannelse eller job
Opholdet på Glim Refugium er et godt sted at være, når man skal passe en uddannelse eller job. Beliggenheden i udkanten af Roskilde åbner for mange muligheder. Måske er man allerede i gang med uddannelse, flex- eller skånejob, eller anden uddannelse- og eller jobaktivitet, så hjælper vi med at finde den rigtige måde, hvordan det kan passes ind i dagligdagen og den pædagogiske og terapeutiske indsats.
Skal kommunen involveres i en jobsøgningsproces hjælper vi naturligvis med at kontakte kommunen og være med, hver gang du har brug for det.
Arbejde i køkkenet
Måltiderne er en del af fællesskabet på Glim Refugium. Normalt spiser vi sammen, men der er også mulighed for at tilberede sin egen mad i sin egen bolig. Erfaringen viser imidlertid, at vi alle nyder godt af fællesskabet ved måltidet. Det giver oplevelsen af, at vi hører sammen og det fører ofte til, at vi også bruger tid sammen på andre ting end at spise. På denne måde kommer der et meningsfuldt indhold i dagligdagen, og man styrker og udvikler sider af sig selv, som man måske ikke var klar over, at man havde.
Køkkenet er en central enhed på Glim Refugium, og det er også naturligt, at både beboere og medarbejdere deltager i madlavningen, der selvfølge foregår efter reglerne om hygiejne m.v. Derfor udarbejdes madplaner og vagtskemaer, som alle kan bidrage til. Det forventes, at man deltager med de erfaringer og kræfter man har.
Dyr og Natur
Igennem hele Glim Refugiums historie har der været dyr på institutionen. I mange år var der et stort hold af heste, som efterhånden er blevet mindre med skiftende interesse. Men der er stadigvæk heste på Glim Refugium, og lige nu ligger koncentrationen på de mindre heste, som man som beboer kan være med til at passe og være sammen med.
Herudover er der en række mindre dyr, som kan skifte fra en periode til en anden, fx høns og kaniner. Der er rig mulighed for at være sammen med dyrene og deltage i pasningen af dem.
Med beliggenheden i frie omgivelser har Glim Refugium store grønne arealer, som man kan deltage i pasningen af, ligesom der er gode muligheder for gåture og andre aktiviteter.







