Glim Refugium Vikar
Hvis du er interesseret i vikararbejde, skal du kontakte Gitte W. Christoffersen gwc@regionsjaelland.dk
Glim Refugium søger pædagogiske medarbejdere 30-35 timer i skiftende vagter pr. 1.7.2025
Glim Refugium er et §107 tilbud for yngre psykisk sårbare voksne, der med den rette hjælp kan hjælpes til at (gen)finde et håb om en bedre fremtid.
Glim Refugium er en selvejende institution under Landsforeningen Arbejde Adler og med driftsoverenskomst med Region Sjælland.
Tilbuddet er beliggende i landlige omgivelser 6 km fra Roskilde centrum. Vi har heste, grise og smådyr, som benyttes terapeutisk og som aktivitet. Derudover har vi fokus på musik – både som terapi, som tilbud om undervisning samt som aktivitet.
Der lægges vægt på, at miljøet er socialt udviklende for beboerne, og at beboerne gennem støtte fra personalet udvikler sine sociale kompetencer og arbejder med sine personlige mål.
På Glim Refugium prioriteres høj faglighed, og vi arbejder ud fra en narrativ tilgang efter en miljøterapeutisk ramme.
Vi søger fagligt dygtige og engagerede kollegaer til indgå i vores kontaktpersonteam. Du skal være nysgerrig, have mod på at arbejde selvstændigt og struktureret.
Vi ønsker at du:
• Har en relevant uddannelse, fx pædagog, ergoterapeut.
• Har erfaring med at arbejde med unge med svingende psykiske tilstande
• Har erfaring med dokumentation og udarbejdelse af status
• Er god til at se ”bag om” symptomerne og gribe de små åbninger, når de opstår.
• Kan takle akut opståede situationer, f.eks. selvskade
• Er indstillet på at hjælpe med dyrepasning ved behov.
• Har kørekort
Vi tilbyder et job med:
• En arbejdsplads med fokus på trivsel både for beboere og personale
• Fokus på faglig og personlig udvikling
• Gode og engagerede kollegaer, hvor der altid kan hentes sparring, hvis der er udfordringer
• En tæt-på ledelse
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte souschef Claus Ingemann Petersen på telefon 4636 9046 eller mail cip@regionsjaelland.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er med skiftende vagter (ikke nat) og med arbejde hver 3. weekend. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner.
Ansættelse:
Stillingerne er til besættelse 1.7.2025.
Ansøgningsfrist: 27.05.2025
Samtaler forventes afholdt løbende